Gamle Testamente

Nye Testamente

Job 34:11-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Nej, vi ved, at han straffer mennesker for, hvad de har gjort.Han lader dem opleve følgerne af deres synd.

12. Gud handler absolut ikke ondt,den Almægtige er aldrig uretfærdig.

13. Han alene har al magt på jorden,han opretholder og styrer verden.

14. Hvis Gud en dag besluttedeat trække sin livsånde til sig igen,

15. da ville alt levende uddø,og menneskene igen blive til støv.

16. Tag nu og brug din forstand.Prøv at forstå, hvad jeg siger.

17. Kunne Gud være den almægtige Dommer,hvis han ikke var uangribelig?Vil du anklage selve ‘Retfærdigheden’og påstå, at han kan være uretfærdig?

18. Han dømmer konger og regenterfor deres onde og uretfærdige handlinger.

19. Han gør ikke forskel på folk,men behandler rige og fattige ens.Alle mennesker er jo skabt af Gud,

20. og de skal alle sammen dø en gang.Uden varsel er livet slut,og ingen kan gøre fra eller til.

21. Gud kender alle deres handlinger,han ser alt, hvad de foretager sig.

22. Ingen steder findes så tæt et mørke,at de onde kan skjule sig for Gud.

23. Gud behøver ikke at vente til dommens dagmed at straffe et menneske for dets synder.

24. Han afsætter magtfulde ledere uden forhørog indsætter andre i deres sted,

25. for han kender deres onde handlingerog kan vende deres skæbne på en enkelt nat.

26. Han straffer dem for deres ondskabpå en måde, så alle kan se det,

27. for de vendte sig bort fra Gudog var ligeglade med hans vilje.

28. Deres magtmisbrug over for de svageførte til et råb om hjælp, som Gud hørte.

Læs fyldestgørende kapitel Job 34