11. Jeg ventede altså, mens I talte,og lyttede til jeres kloge kommentarer,mens I ledte efter ordene.
12. Jeg lyttede meget opmærksomt,men ingen af jer kunne overbevise Jobeller besvare hans spørgsmål.
13. Sig nu ikke: ‘Han er for snedig for os.Det bliver Guds sag at overbevise ham.’
14. Hvis Job havde henvendt sig til mig,ville jeg bestemt ikke have svaret ham, som I gjorde.
15. Men nu er jeres ord sluppet op,og I aner ikke, hvad I skal svare.
16. Skal jeg da pænt sidde og vente på,at I finder på noget at sige?
17. Nej, nu vil jeg fortælle jer, hvad jeg mener,sige, hvad selv en ung som jeg er klar over.
18. Jeg er fuld af ord, der presser sig på,og ånden i mit indre må have luft.
19. Jeg er som en vinsæk, der er ved at sprængespå grund af kraften fra den gærende vin.
20. Jeg må give luft for mine indestængte ord,åbne min mund og tale frit fra leveren.
21. Jeg vil ikke tage parti for nogen af jer,og jeg vil ikke smigre folk.
22. Nej, jeg vil ikke gøre brug af smiger,for så ville Gud straffe mig.