8. De var samfundets udskud,blev ikke regnet for noget som helst.
9. Og nu håner deres børn mig!De synger spotteviser om mig.
10. De afskyr mig og holder sig på afstand,alt imens de spytter efter mig.
11. Siden Gud har ydmyget mig og berøvet mig alt,mener folk, at de kan tillade sig hvad som helst.
12. De angriber mig fra alle siderog generer mig på alle måder.
13. De spærrer vejen for migog ødelægger mit liv totalt,uden at nogen hindrer dem.
14. De myldrer imod mig som fjender,der er trængt igennem fæstningsmuren.
15. Jeg lever i konstant rædsel og frygt.Min anseelse er borte med blæsten,min værdighed forsvundet som en sky.
16. Mit hjerte er knust af sorg,min sjæl tynges ned af depression.
17. Natten gnaver i mine knogler,jeg kan ikke sove for smerter.
18. Du lagde din stærke hånd på mig, Gud,du greb mig i kraven.
19. Du kastede mig ud som affald,og her sidder jeg i støv og aske.
20. Jeg råbte til dig om hjælp,men du svarede mig ikke.Jeg bad til dig,men du hørte mig ikke.
21. Du behandlede mig grusomt,slog mig med din vældige magt.
22. Du slyngede mig ud i en voldsom vind,jeg blev kastebold for stormen.
23. Du førte mig til gravens rand,hvor jeg ved, at alt levende skal ende.
24. Råber man ikke om hjælp, når man er i nød?Rækker man ikke hånden ud for at blive hjulpet?
25. Var jeg ikke barmhjertig, når andre kom i ulykke?Viste jeg ikke omsorg for mennesker i nød?