13. De spærrer vejen for migog ødelægger mit liv totalt,uden at nogen hindrer dem.
14. De myldrer imod mig som fjender,der er trængt igennem fæstningsmuren.
15. Jeg lever i konstant rædsel og frygt.Min anseelse er borte med blæsten,min værdighed forsvundet som en sky.
16. Mit hjerte er knust af sorg,min sjæl tynges ned af depression.
17. Natten gnaver i mine knogler,jeg kan ikke sove for smerter.
18. Du lagde din stærke hånd på mig, Gud,du greb mig i kraven.
19. Du kastede mig ud som affald,og her sidder jeg i støv og aske.
20. Jeg råbte til dig om hjælp,men du svarede mig ikke.Jeg bad til dig,men du hørte mig ikke.
21. Du behandlede mig grusomt,slog mig med din vældige magt.
22. Du slyngede mig ud i en voldsom vind,jeg blev kastebold for stormen.
23. Du førte mig til gravens rand,hvor jeg ved, at alt levende skal ende.
24. Råber man ikke om hjælp, når man er i nød?Rækker man ikke hånden ud for at blive hjulpet?
25. Var jeg ikke barmhjertig, når andre kom i ulykke?Viste jeg ikke omsorg for mennesker i nød?
26. Jeg forventede et lykkeligt liv,men blev overvældet af ulykke.Jeg glædede mig til en lys fremtid,men endte i et kulsort mørke.
27. Smerterne piner min sjæl og min krop,lidelserne fylder min dag og mine tanker.
28. Jeg går rundt i et evigt mørke uden solskin,jeg klager min nød for mine venner.