7. Lad den blive til trøstesløs tomhed,en nat, hvor ingen glæder sig.
8. Lad troldmændene forbande den,de, som forbander Livjatan.
9. Lad dens morgenstjerne formørkes,lad den forgæves vente på daggry,lad den aldrig få morgenrøden at se.
10. For den hindrede ikke min fødsel,skånede mig ikke for ulidelige smerter!
11. Hvorfor døde jeg ikke i min mors liveller udåndede, så snart jeg var født?
12. Min mor burde aldrig have taget sig af mig.Hun burde aldrig have lagt mig til sit bryst.
13. Jeg ville hellere have været død,så jeg kunne sove i fred i min grav,
14. blandt konger og jordens herskere,der byggede sig gravkamre i ørkenen,
15. blandt fyrster, der var rige på guldog fyldte deres huse med sølv.
16. Var jeg dog bare et dødfødt barn,som aldrig havde set dagens lys.
17. I døden bliver de gudløse stille,dér kan de trætte hvile ud.
18. Dér har selv fangerne fred,hører ikke længere vagternes råben.
19. Dér deler de fattige skæbne med de rige,slaven er sin herres lige.
20. Hvorfor holder Gud liv i de mennesker,der lever i smerte og elendighed?
21. De søger uden held efter døden,som var den en sjælden skat.
22. De råber højt af glæde,når de endelig når deres grav.
23. Hvorfor lader Gud mig leve,når jeg er uden fremtid og håb?