Gamle Testamente

Nye Testamente

Job 28:5-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. På jordens overflade dyrker man korn,mens man uddrager skatte fra dens indre.

6. Mennesker har lært at finde ædelstenog udvinde guldstøv fra klippegrunden,

7. skatte, som er skjult selv for falkens blik,gemt væk udenfor rovfuglenes rækkevidde.

8. De findes på steder, hvor ingen rovdyr kommer,hvor selv dyrenes konge aldrig sætter sin fod.

9. Mennesker hugger sig vej gennem klipper af flintog underminerer et bjerg, så det falder.

10. I klipperne hugger man gangeog finder mange slags kostbarheder.

11. Mennesker udforsker de underjordiske kilderog bringer skjulte skatte frem i lyset.

12. Men hvor finder mennesker visdom?Hvor går man hen og graver klogskab frem?

13. Ingen kender vejen til visdommens kilde,for den findes ikke i de levendes land.

14. Afgrunden hvisker: ‘Den er ikke her!’Havdybet bruser: ‘Heller ikke hos mig!’

15. Visdom kan ej købes for det fineste guld,dens værdi kan ikke afvejes i sølv.

16. Den kan ikke betales med guld fra Ofir,med de dyreste smykkesten eller safirer.

17. Man kan ikke bytte sig til den for skåle af guldeller for det fineste krystal.

18. Visdom er mere værd end flotte korallerog kostbare perler.

19. Topas fra Nubien er ikke nok,det ædleste guld hjælper ingenting.

20. Hvor kommer visdommen fra?Hvor er klogskabens hjemsted?

21. Den er skjult for både dyr og mennesker,selv himlens fugle kan ikke få øje på den.

Læs fyldestgørende kapitel Job 28