18. Men til sidst forsvinder de som skummet i brændingen,deres vingårde og marker ligger øde hen.
19. Som varmen får sneen til at smelte,og tørken får vandet til at fordampe,sådan opsluges de onde af døden.
20. De glemmes af alle, selv deres egen mor,de ædes op af orme og forsvinder.Som et træ til sidst falder om,vil ondskaben til sidst brydes ned.
21. De mishandler enker og barnløse kvinder,der hverken har mænd eller sønner til at forsvare sig.
22. Gud vil straffe dem på trods af deres magt,selv om de har succes, har de ingen sikkerhed i livet.
23. Gud lader dem leve en tid i fred,men han holder øje med dem.
24. Det går dem godt et stykke tid, men så er de færdige,som alle andre må de ned med nakken til sidst.De skæres ned som kornetog visner som græsset.
25. Vil I påstå, at jeg ikke taler sandt?Er der nogen, der vil modsige mig?”