Gamle Testamente

Nye Testamente

Job 21:11-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Deres småbørn løber frit omkring,boltrer sig på marken som uskyldige lam.

12. De gudløse danser og synger og morer sigtil trommer, harper og fløjter.

13. De lever lykkeligt til deres dages endeog får en nem og smertefri død,

14. selv om de siger: ‘Hold dig væk, Gud,vi vil ikke have noget med dig at gøre.’

15. ‘Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’‘Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de.

16. ‘Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til.Men sådan vil jeg ikke tænke.

17. De onde bliver sjældent ramt af ulykke,de har ingen større problemer,og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede.

18. De er ikke som avner og strå,der blæses bort af vinden.

19. ‘Så straffer Gud deres børn,’ siger I.Men burde de gudløse ikke selv blive straffet?

20. Lad dem selv opleve deres ulykkeog smage den Almægtiges vrede.

21. Når de først er døde, er det ikke deres sag,hvad der sker med de efterladte.

22. Men hvem kan belære Gud?Hvem kan dømme den højeste dommer?

23. Nogle mennesker dør på lykkens tinde,helt trygge og ganske uden sorger.

24. Mad og drikke har de i overflod,og de har altid været sunde og raske.

25. Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder,og de er helt opslugt af bitterhed.

26. Begge slags mennesker lægges i graven,hvor de bliver ædt af de samme orme.

27. Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare,hvilke indvendinger I vil komme med.

28. I har hørt om nogle rige, gudløse folk,som også blev ramt af ulykker.

29. Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste,hør, hvad de siger om deres erfaringer:

30. De gudløse skånes, når ulykken kommer,de finder altid en udvej.

Læs fyldestgørende kapitel Job 21