1. Derefter tog Zofar til genmæle:
2. “Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads,for det, du siger, er oprørende.
3. Det er nemt nok at anklage os,men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig.
4. Ved du ikke, at fra tidernes morgen,så længe der har været mennesker til,
5. har de gudløses triumf været kort,og deres glæde kun varet et øjeblik?
6. Selv om deres selvglæde når til himlen,og de går med næsen i sky,
7. bliver de kastet bort som affald,og deres venner spørger, hvor de blev af.
8. De forsvinder som en drøm, når man vågner,fordufter, som var det hele et synsbedrag.