24. Gid nogen ville mejsle dem i sten,indridse dem i en klippe for evigt.
25. Men jeg ved, at der er en, som vil befri mig,engang skal han stå frem på jorden.
26. Jeg ved, at selv om min krop går til grunde,får jeg mulighed for bagefter at se Gud.
27. Jeg skal se ham med mine egne øjne.Jeg kan næsten ikke rumme den tanke.
28. Hvor vover I da at anklage migog påstå, at min lidelse er en velfortjent straf?
29. Pas på, at I ikke selv bliver straffet,bliver ramt af Guds vrede og dom.”