12. sådan er et menneske borte,når livet først rinder ud.Det rejser sig ikke fra graven,så længe himlen og jorden er til.
13. Gid du straks ville sende mig ned i Dødsrigetog lade mig hvile der, til din vrede er forbi.Når den rette tid så er inde,kan du komme og føre mig op igen.
14. Hvis der var håb om at komme tilbage til livet,kunne jeg bedre holde lidelsen udog tålmodigt vente på, at livet blev værd at leve.
15. Så ville du kalde på mig, og jeg ville svare,for du længes efter at se din skabning igen.
16. Da ville du overvåge mine skridt,men ikke tage dig af mine overtrædelser.
17. Mine synder bliver gemt i en sæk,du tilregner mig dem ikke.
18. Men som et bjerg kan skride sammen,som et klippestykke kan slå revner,
19. som vand kan udhule en sten og skylle jorden væk,sådan brister menneskets forhåbninger.
20. Det endelige slag mod os mennesker er døden,med stivnet ansigt går vi bort.
21. Børnenes fremtid får vi ikke at se,vi ved ikke, om det går dem godt eller skidt.