Gamle Testamente

Nye Testamente

Job 11:1-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Så var det Zofars tur til at gå i rette med Job:

2. “Hold lige en pause, jeg har en kommentar.Du snakker og snakker, men nu skal du få svar!

3. Vi kan ikke bare sidde og høre på den slags.Når du håner Gud, må vi sætte dig på plads.

4. Du hævder, at din adfærd er fejlfri,at du i Guds øjne er helt uden skyld.

5. Om Gud dog bare ville åbne sin mund,give dig ren besked og sige, hvad han mener.

6. Hvis han åbner for sin visdoms gemmer,vil du indse, hvor lidt du egentlig har forstået,for han straffer dig mindre, end du faktisk fortjener.

7. Forstår du Guds skjulte tanker og planer?Kender du omfanget af hans guddommelige magt?

8. Den når højere op end himlen og dybere ned end dødsriget.Sammenlignet med ham har du hverken visdom eller magt.

9. Hans visdom går ud over jordens grænser,er mere vidtstrakt end havets horisonter.

10. Når Gud nu har afsagt sin dom over dig,er der så nogen, der kan standse straffen?

Læs fyldestgørende kapitel Job 11