7. Du ved, jeg er uskyldig,men hvem kan redde mig fra din straf?
8. Det var dine hænder, som skabte mig,men nu er du ved at ødelægge mig!
9. Husk på, at jeg er formet af skrøbeligt ler.Vil du virkelig knuse mig til støv?
10. Du stod bag min undfangelseog formede mig i min moders liv.
11. Du dannede mine knogler og senerog dækkede dem med muskler og hud.
12. Du gav mig livet ved din nådeog værnede om mig i min opvækst.
13. Men du havde mere i tanke,og det forstår jeg først nu:
14. Du ville holde øje med, om jeg syndede,og hvis jeg gjorde det, ville du ikke tilgive.
15. Var jeg skyldig, ville jeg få min straf.Og selv om jeg var uskyldig,kunne jeg ikke frimodigt løfte hovedetpå grund af min elendighed og ulykke.
16. Da jeg alligevel gjorde det,sprang du på mig som en løveog demonstrerede din magt over mig.
17. Du sendte nye lidelser over mig,og din vrede syntes at vokse,for den ene ulykke afløste den anden.
18. Hvorfor lod du mig dog blive født?Gid jeg var død i min moders liv,
19. så det var, som om jeg aldrig havde levet,men blev lagt direkte ned i graven.
20. Jeg har ikke mange dage tilbage af mit liv.Kan jeg ikke få lidt fred og trøst til sidst?
21. Når jeg først er draget til de dødes rige,vender jeg aldrig mere tilbage.