1. Jeg er led og ked af at leve.Lad mig give frit løb for min klage,give luft for bitterheden i min sjæl.
2. Døm mig ikke bare skyldig, oh, Gud,men fortæl mig, hvilken synd jeg har begået.
3. Hvad gavn har du af at ødelægge mig?Hvorfor forkaster du det, du selv har skabt,og lader de ondes intriger lykkes?
4. Er dine øjne som et menneskes øjne?Er dine tanker som mennesketanker?
5. Er dit liv kort som et menneskes?Lever du kun nogle ganske få år,
6. siden du har så travlt med at finde fejl,er så ivrig efter at dømme mig skyldig?
7. Du ved, jeg er uskyldig,men hvem kan redde mig fra din straf?
8. Det var dine hænder, som skabte mig,men nu er du ved at ødelægge mig!
9. Husk på, at jeg er formet af skrøbeligt ler.Vil du virkelig knuse mig til støv?
10. Du stod bag min undfangelseog formede mig i min moders liv.
11. Du dannede mine knogler og senerog dækkede dem med muskler og hud.
12. Du gav mig livet ved din nådeog værnede om mig i min opvækst.
13. Men du havde mere i tanke,og det forstår jeg først nu:
14. Du ville holde øje med, om jeg syndede,og hvis jeg gjorde det, ville du ikke tilgive.
15. Var jeg skyldig, ville jeg få min straf.Og selv om jeg var uskyldig,kunne jeg ikke frimodigt løfte hovedetpå grund af min elendighed og ulykke.
16. Da jeg alligevel gjorde det,sprang du på mig som en løveog demonstrerede din magt over mig.
17. Du sendte nye lidelser over mig,og din vrede syntes at vokse,for den ene ulykke afløste den anden.
18. Hvorfor lod du mig dog blive født?Gid jeg var død i min moders liv,