18. Mens han endnu talte, kom en fjerde mand løbende med den værste besked af alle: “Dine sønner og døtre var samlet til fest i din ældste søns hus.
19. Men pludselig kom en kraftig ørkenstorm og rystede huset så voldsomt, at det styrtede sammen og begravede dine børn. De omkom alle, og jeg var den eneste, der undslap.”
20. Da rejste Job sig og rev sin kappe itu som udtryk for sin dybe sorg og fortvivlelse. Derefter barberede han alt sit hår af og kastede sig til jorden for Guds ansigt.
21. “Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg herfra!” sagde han. “Herren gav, og Herren tog. Al ære tilkommer ham!”
22. På trods af denne tragedie syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det, der var sket.