12. De skal straffes for deres afskyelige afgudsdyrkelse, for de har ikke skam i livet. Derfor skal de dø ligesom alle de andre, siger Herren.
13. Da jeg ville høste, var der ingen druer på vinstokkene og ingen figner på figentræerne. Alle bladene var visne. Derfor sender jeg en fjende, som skal trampe dem ned.”
14. Da vil folket sige: “Hvad venter vi på? Kom, lad os samles i de befæstede byer, for vi vil ikke dø uden kamp. Vores Gud, Herren, har fældet dødsdom over os og rakt os giftbægeret som straf for vores synder.
15. Vi havde håbet på fred og bedre tider, men nu er ulykken over os.
16. Fjendens hær kan allerede høres i Dan, hele landet skælver af angst. Fjenderne er på vej for at ødelægge landet, lægge byerne i ruiner og slå hele befolkningen ihjel.”
17. “Ja,” siger Herren, “jeg sender en hær imod jer som utæmmelige giftslanger, der dræber jer med deres bid.”
18. Da udbrød jeg: “Mit hjerte er knust af sorg!
19. Hør folkets fortvivlede skrig ud over landet.‘Hvor er Herren blevet af?’ råber de. ‘Hvorfor har han forladt sit tempel i Jerusalem?’Men Herren vil svare: ‘Hvorfor vakte I min vrede med jeres afgudsbilleder og tomme ritualer?’
20. ‘Ak,’ råber folket til Herren, ‘tiden er gået, og nu er det for sent. Hvorfor greb du ikke ind og reddede os?’ ”
21. Jeg er fortvivlet over mit folks ulykke. Jeg er knust, utrøstelig og stum af sorg.
22. Er der ingen salve tilbage i Gilead? Er der ingen læge, der kan lindre smerten? Er der slet ingen redning for mit folk?