Gamle Testamente

Nye Testamente

Jeremias 7:10-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. og så komme frem for mig i mit tempel og tro, at alt er vel, og derefter gå tilbage og fortsætte med jeres ækle, syndige liv.

11. Regner I da mit tempel for et tilholdssted for røvere? Tror I ikke, jeg kan se, hvad der foregår? siger Herren.

12. Prøv engang at tage op til Shilo, hvor min første helligdom stod, og tænk på, hvad der skete med den by, fordi mit folk syndede imod mig.

13-14. Det samme vil nu ske med Jerusalem på grund af jeres synd imod mig. Gang på gang har jeg påpeget jeres synd. Jeg advarede jer i tide og i utide, men I reagerede ikke. I nægtede at lytte til mig. Derfor vil jeg ødelægge templet og Jerusalem, ligesom jeg ødelagde helligdommen i Shilo, selvom jeg gav jer og jeres forfædre det tempel, og det bærer mit navn, og I råber på mig, når I har brug for hjælp.

15. Jeg vil også sende jer i eksil, sådan som jeg sendte jeres broderfolk fra Nordriget i eksil.”

16. Derefter sagde Herren til mig: “Jeremias, du skal ikke gå i forbøn for Judas folk. Lad være med at trygle mig om at benåde dem, for jeg vil ikke høre på dine bønner.

17. Ser du ikke, hvad der foregår i Judas byer og i Jerusalems gader?

18. Børnene samler brænde, fædrene tænder offerild, og mødrene ælter dej og bager kager, som de ofrer til den afgud, de kalder ‘Himlens Dronning’. Og de bringer drikofre til alle deres afguder, som om de er ude på at krænke mig.

19. Men er det mig, de krænker? Nej, det er dem selv, for det er dem, der må tage følgerne og bære skammen.

Læs fyldestgørende kapitel Jeremias 7