1. Flygt fra Jerusalem, benjaminitter! Blæs alarm i Tekoa, send advarselssignal fra Bet-ha-Kerem. En mægtig hær er på vej fra nord, parat til at angribe mit folk.
2. Jeg tilintetgør Jerusalem, den smukke og forfinede by.
3. Hære vil omringe byen, og de militære ledere vil slå deres kommandotelte op rundt omkring den. Hver især vil de angribe den del af byen, de har fået tildelt.
4. De gør sig parat til kamp for at slå til ved middagstid, men tiden går, og det bliver for sent.
5. ‘Okay,’ siger de, ‘så lad os angribe i nat og ødelægge fæstningsværkerne.’
6. Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg siger til fjenden: ‘Fæld træer og byg angrebsramper. Riv Jerusalems mure ned.’ Byen må tage sin straf, for den er fordærvet i bund og grund,
7. en uudtømmelig kilde af ondskab. I gaderne lyder voldsmændenes råb. Der er slagsmål og ødelæggelse overalt.
8. Lyt til min advarsel, Jerusalem! Ellers vender jeg ryggen til dig og udsletter dig totalt.
9. Som drueplukkeren, der går vinstokkene efter for at samle de sidste druer, sådan vil ingen af mit folk blive sparet,” siger Herren, den Almægtige.