Gamle Testamente

Nye Testamente

Jeremias 51:57-63 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

57. “Alle landets ledere og vismænd skal tømme min vredes bæger,” siger Kongen, Herren, den Almægtige. “Alle guvernører, stormænd og krigere får min vrede at føle. De segner om for aldrig at vågne igen.

58. Babylons brede bymur skal jævnes med jorden, og de høje porte skal brænde ned til grunden. Folkenes slid er forgæves, for det hele bliver flammernes bytte.”

59-61. Kong Zidkija af Juda blev i sit fjerde regeringsår kaldt til Babylon, og hans kvartermester Seraja, søn af Nerija, som var søn af Maseja, skulle ledsage ham. Jeremias skrev så alle domsprofetierne om Babylon ned, gav bogrullen til Seraja og sagde til ham: “Så snart du kommer til Babylon, skal du oplæse ordene i bogrullen for folk der

62. og fremsige følgende ord: ‘Herre, du har sagt, at du vil jævne Babylon med jorden, så den fremover skal ligge ubeboet hen.’

63. Når du har læst hele bogrullen op, skal du kaste den i Eufratfloden

Læs fyldestgørende kapitel Jeremias 51