16. Med sin tordnende røst får han regnen til at styrte ned. Han samler skyerne fra horisonten, skaber lyn og regn, og slipper vinden løs.
17. Alle afgudsdyrkerne er tåbelige, de forstår ingenting. Guldsmedene vil engang skamme sig over at have lavet afgudsbilleder, som er det rene svindel og bedrag. Der er jo ikke gnist af liv i deres afguder.
18. De er nytteløse og latterlige, og en skønne dag bliver de ødelagt.
19. Men Jakobs Gud er helt anderledes. Han er verdens Skaber, og Israel er hans udvalgte folk. Han er den almægtige Gud.
20. “Babylonien, du var mit våben, min kølle,” siger Herren. “Med dig knuste jeg folkeslag og ødelagde riger.
21. Med dig knuste jeg heste og ryttere, stridsvogne og vognkæmpere.
22. Med dig knuste jeg gamle og unge, mænd og kvinder,
23. hyrder og fåreflokke, bønder og kvæg, regenter og guvernører.
24. I judæere har oplevet deres grusomhed i Jerusalem, men I vil nu få at se, hvordan jeg straffer Babylon og det babyloniske folk for deres ondskab.
25. Nu er jeg blevet din fjende, du vældige bjerg, der knuste jordens nationer. Jeg løfter min hånd imod dig og styrter dig ned fra din høje plads, så der kun er en afsvedet bakketop tilbage.