Gamle Testamente

Nye Testamente

Jeremias 5:7-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Herren fortsatte: “Hvordan skulle jeg kunne tilgive dig, Jerusalem? Alle dine indbyggere har vendt sig fra mig og dyrker afguder, som ikke kan hjælpe dem. Jeg gav mit folk alt, hvad de havde brug for, men alligevel var de utro overfor mig og hengav sig til alle mulige afguder.

8. De er som fede, brunstige hingste, der vrinsker af begær efter naboens hoppe.

9. Bør de ikke få deres velfortjente straf? Skulle jeg lade være at straffe et folk, der opfører sig sådan?

10. Gå I blot hen og ødelæg Judas vingård, dog ikke fuldstændigt. Hug grenene af, for de hører ikke mig til.

11. Israels og Judas folk har svigtet mig totalt.

12. De beskylder mig for at lyve, når de siger: ‘Herren vil ikke straffe os. Der sker ikke noget. Vi behøver ikke at frygte for hungersnød og krig.

Læs fyldestgørende kapitel Jeremias 5