20. Sig til Judas folk, Jakobs efterkommere:
21. ‘Hør her! I er et tåbeligt folk. I har øjne, men ser dog intet. I har ører, men hører dog intet.
22. Har I da slet ingen ærefrygt for mig? siger Herren. I burde ryste af skræk i min nærhed. Det var jo mig, der skabte strandbredden som en grænse for havet, en grænse, det ikke kan overskride. Bølgerne kan bruse så meget de vil, det gør ingen forskel. De kan tordne og drøne, men ikke overskride den grænse, jeg har sat.’
23. Men mit folk har oprørske hjerter. De har vendt sig fra mig og går deres egne veje.
24. De siger ikke længere: ‘Lad os ære Herren, der sender os regn i rette tid, både forår og efterår, så vi får en god høst.’
25. Nu er jeres mange synder årsag til, at I hverken får regn eller høst, for jeg tager mine velsignelser fra jer.
26. Iblandt mit folk er der onde folk, der sætter fælder for andre mennesker som fuglefængere, der venter på deres bytte.
27. Som fuglefængeren fylder sit bur med fugle, sådan fylder de deres huse med de rigdomme, de har røvet eller bedraget sig til.
28. De er fede, forfinede og fulde af ondskab. De nægter at hjælpe de forældreløse og de svage til at få deres ret.
29. Skulle jeg så bare lade stå til? siger Herren. Skulle jeg ikke straffe et folk, der handler så ondsindet?
30. Det er jo hårrejsende, hvad der sker af uret i Judas land.
31. Profeterne lyver for at være til behag, og præsterne laver deres egne regler. Sådan vil folket åbenbart have det. Men hvad vil I gøre, når straffen rammer jer?