14. Derfor sagde Herren, den Almægtige, til mig: “Fordi de siger sådan, vil jeg gøre det profetiske ord i din mund til en ild, der vil fortære mit folk, som var det pindebrænde.”
15. Derefter gav Herren mig følgende budskab: “Hør efter, mit folk, jeg sender et fremmed folk imod jer. Det er en stormagt, som har eksisteret meget længe, og de taler et sprog, I ikke forstår.
16. Deres krigere er stærke og frygtløse, og deres våben er dødsensfarlige.
17. De vil stjæle jeres høst og jeres mad. De vil slå jeres børn ihjel og stjæle jeres kvæg. De vil ødelægge jeres vingårde og frugthaver. Jeres befæstede byer, som I sætter jeres lid til, vil de lægge i ruiner.
18. Men jeg vil dog ikke tillade, at I bliver udslettet totalt.”
19. Herren sagde derefter til mig: “Når folket spørger, hvordan Herren, deres Gud, kan være så hård imod dem, skal du svare: ‘Fordi I forkastede ham og dyrkede fremmede guder i jeres eget land. Nu bliver I slaver for et fremmed folk i et fremmed land.’
20. Sig til Judas folk, Jakobs efterkommere:
21. ‘Hør her! I er et tåbeligt folk. I har øjne, men ser dog intet. I har ører, men hører dog intet.
22. Har I da slet ingen ærefrygt for mig? siger Herren. I burde ryste af skræk i min nærhed. Det var jo mig, der skabte strandbredden som en grænse for havet, en grænse, det ikke kan overskride. Bølgerne kan bruse så meget de vil, det gør ingen forskel. De kan tordne og drøne, men ikke overskride den grænse, jeg har sat.’
23. Men mit folk har oprørske hjerter. De har vendt sig fra mig og går deres egne veje.
24. De siger ikke længere: ‘Lad os ære Herren, der sender os regn i rette tid, både forår og efterår, så vi får en god høst.’
25. Nu er jeres mange synder årsag til, at I hverken får regn eller høst, for jeg tager mine velsignelser fra jer.
26. Iblandt mit folk er der onde folk, der sætter fælder for andre mennesker som fuglefængere, der venter på deres bytte.