23. Om Damaskus siger Herren: “Byerne Hamat og Arpad er rædselsslagne, for de har hørt om den kommende ødelæggelse. Deres indre er som et oprørt hav i en orkan.
24. Damaskus mister modet, indbyggerne flygter. Byen er slået af rædsel som en fødende kvinde.
25. Ak, du berømte by, du glædens by, du bliver øde og forladt.
26. Dine unge mænd bliver dræbt i gaderne, hele din hær bliver slået på den dag, siger Herren, den Almægtige.
27. Jeg sætter ild til Damaskusʼ bymur, og ilden vil fortære kong Ben-Hadads paladser.”
28. Følgende budskab angår beduinstammen Kedar og de, der bor i Hatzor området, som kong Nebukadnezar senere tilintetgjorde.Herren siger: “Ryk ud imod Kedar, Nebukadnezars hær. Udryd krigerne mod øst.
29. Deres får, geder og telte bliver taget som bytte, alle deres tæpper, redskaber og kameler ligeså. Overalt er der panik, og folk råber højt af skræk.
30. Flygt for livet, siger Herren til dem, der bor i Hatzors område, gem jer, så godt I kan, for kong Nebukadnezar af Babylonien har planer om at udrydde jer.”
31. Herren siger til kong Nebukadnezar: “Gå til angreb på disse selvtilfredse beduinstammer, der bor alene og sorgløse i ørkenen uden mure og porte til at beskytte sig med.
32. Tag deres kameler og kvæg. Jeg sender ulykke over dem fra alle sider og spreder dem for alle vinde.