6. Flygt for livet. Løb som et vildæsel i ørkenen.
7. I stolede på jeres egen styrke og rigdom. Derfor skal I dø, og jeres gud, Kemosh, skal føres i eksil sammen med sine præster og stormænd.
8. Alle dalenes byer og landsbyerne i højlandet skal ødelægges, siger Herren.
9. Rejs en gravsten for Moab, for alle landets byer skal ligge øde og ubeboede hen.
10. Forbandet være de, som nægter at udføre Herrens befaling og ikke deltager i blodbadet.
11. Moabs befolkning har altid levet uforstyrret, som vin, der får lov at bundfælde sig uden at blive hældt fra fad til fad. Moab har aldrig været i eksil, men har kunnet nyde en stabil tilværelse.
12. Men nu er tiden kommet, siger Herren, hvor jeg sender soldater, der skal hælde vinen ud på jorden. De vælter beholderne omkuld og knuser dem.
13. Moab bliver skuffet over, at Kemosh ikke kan hjælpe, ligesom Israel blev skuffet over guldkalven i Betel.
14. Moabs indbyggere plejer at prale med deres heltebedrifter i krig.
15. Men nu skal Moab ødelægges. Ødelæggeren er på vej for at slagte alle landets øvede krigere, siger Herren, den almægtige Konge.
16. Moabs undergang er uhyggeligt nær.
17. I, som er Moabs venner, sørg og græd over landets skæbne. Se, den stærke herskerstav, det prægtige scepter, ligger knust i støvet.
18. Kom ned fra hæderspladsen og sæt jer i støvet, Dibons indbyggere. De, der kommer for at knuse Moab, vil også bryde igennem jeres fæstninger og rasere jeres by.
19. Aroers indbyggere står frygtsomme langs vejen og råber til de flygtende fra Moab: ‘Hvad er der sket?’
20. Svaret lyder: ‘Græd og sørg! Moab blev ydmyget og ligger i ruiner. Råb det ud langs Arnonflodens bredder, at Moab er gået til grunde.’
21-24. Alle højslettens byer ligger i ruiner, både Holon, Jahatz, Mefaʼat, Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon, Kerijot og Botzra, for Herrens dom har ramt samtlige Moabs byer.
25. Moabs storhedstid er forbi, hendes styrke er brudt, hendes arme er brækket.