25. Moabs storhedstid er forbi, hendes styrke er brudt, hendes arme er brækket.
26. Fordi hun har sat sig op mod mig, Herren, skal hun tømme min vredes bæger. Hun raver beruset omkring, til hun falder og roder rundt i sit eget bræk. Hun vil blive hånet af alle, der ser det.
27. Var det ikke dig, der hånligt rystede på hovedet af Israel som af en gemen tyv?
28. Moabs folk, flygt fra jeres byer og slå jer ned i bjerghulerne som duer, der bygger rede i klippespalterne.
29. Det er velkendt, hvor utrolig indbildsk, overmodig, selvsikker og overlegen Moab er.
30. Jeg kender jeres indbildskhed, siger Herren. Men jeres pral er tomme ord, for der er ingen basis for jeres selvsikkerhed.
31. Jeg må græde over Moab og sørge over befolkningen i Kir-Heres.