16. Moabs undergang er uhyggeligt nær.
17. I, som er Moabs venner, sørg og græd over landets skæbne. Se, den stærke herskerstav, det prægtige scepter, ligger knust i støvet.
18. Kom ned fra hæderspladsen og sæt jer i støvet, Dibons indbyggere. De, der kommer for at knuse Moab, vil også bryde igennem jeres fæstninger og rasere jeres by.
19. Aroers indbyggere står frygtsomme langs vejen og råber til de flygtende fra Moab: ‘Hvad er der sket?’
20. Svaret lyder: ‘Græd og sørg! Moab blev ydmyget og ligger i ruiner. Råb det ud langs Arnonflodens bredder, at Moab er gået til grunde.’
21-24. Alle højslettens byer ligger i ruiner, både Holon, Jahatz, Mefaʼat, Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon, Kerijot og Botzra, for Herrens dom har ramt samtlige Moabs byer.
25. Moabs storhedstid er forbi, hendes styrke er brudt, hendes arme er brækket.
26. Fordi hun har sat sig op mod mig, Herren, skal hun tømme min vredes bæger. Hun raver beruset omkring, til hun falder og roder rundt i sit eget bræk. Hun vil blive hånet af alle, der ser det.
27. Var det ikke dig, der hånligt rystede på hovedet af Israel som af en gemen tyv?
28. Moabs folk, flygt fra jeres byer og slå jer ned i bjerghulerne som duer, der bygger rede i klippespalterne.
29. Det er velkendt, hvor utrolig indbildsk, overmodig, selvsikker og overlegen Moab er.
30. Jeg kender jeres indbildskhed, siger Herren. Men jeres pral er tomme ord, for der er ingen basis for jeres selvsikkerhed.
31. Jeg må græde over Moab og sørge over befolkningen i Kir-Heres.
32. Jeg sørger over Jazer og ikke mindst over ødelæggelsen af Sibmas vingårde. For vinen fra Sibma var så udsøgt, at den nåede længere end til Jazer, ja, helt til den anden side af havet. Men nu bliver både vinplanter og figentræer fuldstændigt ødelagte.