15. Men nu skal Moab ødelægges. Ødelæggeren er på vej for at slagte alle landets øvede krigere, siger Herren, den almægtige Konge.
16. Moabs undergang er uhyggeligt nær.
17. I, som er Moabs venner, sørg og græd over landets skæbne. Se, den stærke herskerstav, det prægtige scepter, ligger knust i støvet.
18. Kom ned fra hæderspladsen og sæt jer i støvet, Dibons indbyggere. De, der kommer for at knuse Moab, vil også bryde igennem jeres fæstninger og rasere jeres by.
19. Aroers indbyggere står frygtsomme langs vejen og råber til de flygtende fra Moab: ‘Hvad er der sket?’
20. Svaret lyder: ‘Græd og sørg! Moab blev ydmyget og ligger i ruiner. Råb det ud langs Arnonflodens bredder, at Moab er gået til grunde.’
21-24. Alle højslettens byer ligger i ruiner, både Holon, Jahatz, Mefaʼat, Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon, Kerijot og Botzra, for Herrens dom har ramt samtlige Moabs byer.
25. Moabs storhedstid er forbi, hendes styrke er brudt, hendes arme er brækket.
26. Fordi hun har sat sig op mod mig, Herren, skal hun tømme min vredes bæger. Hun raver beruset omkring, til hun falder og roder rundt i sit eget bræk. Hun vil blive hånet af alle, der ser det.
27. Var det ikke dig, der hånligt rystede på hovedet af Israel som af en gemen tyv?
28. Moabs folk, flygt fra jeres byer og slå jer ned i bjerghulerne som duer, der bygger rede i klippespalterne.