7. Hvem rejste sig som Nilen, når den går over sine bredder?
8. Egypterne havde i tanke at oversvømme jorden som en flodbølge og løbe befæstede byer over ende.
9. Pisk I blot på jeres heste og kør fremad til angreb. Lad rytterne galopere alt, hvad de kan. Lad bare fodfolket strømme frem i tætte rækker med deres skjolde og buer, både dem fra Egypten og lejesoldaterne fra Kush, Libyen og Lydien.
10. Nu er dagen nemlig kommet, hvor Herren, den Almægtige, kræver sine fjender til regnskab. Sværdet skal æde sig mæt i kød og drikke sig beruset i blod. Herren, den Almægtige, har gjort klar til et slagtoffer ved Eufratfloden i landet mod nord.
11. Gå blot til Gilead, Egyptens jomfru, og søg efter lægende salver. Men dine sår kan ikke læges.
12. Nationerne vil høre om dit ydmygende nederlag, dit dødsskrig vil nå til jordens ender. Dine helte faldt over hinandens ben og styrtede til jorden, alle som én!”
13. Derefter modtog jeg følgende budskab angående kong Nebukadnezars plan om at angribe Egypten:
14. Herren sagde til mig: “Råb det ud over hele Egypten, forkynd det i Migdol, Memfis og Takpankes. Gør jer klar til kamp, for fjenden raserer rundt omkring jer.
15. Hvorfor bliver jeres hær besejret? Fordi den ikke kan holde stand mod Herren.
16. Jeres krigere snubler og falder over hinanden i et forsøg på at flygte. De råber: ‘Kom, lad os skynde os hjem til vores eget land, så vi undgår at blive sablet ned!’
17. Giv Farao tilnavnet: ‘Pralhalsen, der faldt, da det virkelig gjaldt.’ ”
18. “Så sandt jeg lever,” siger Herren, den Almægtige Konge, “en fjende skal rykke frem mod Egypten. Han er frygtindgydende som Tabors bjerg, som Karmel ved havet.