Gamle Testamente

Nye Testamente

Jeremias 41:5-16-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. var en gruppe på 80 mænd fra Sikem, Shilo og Samaria på vej til Jerusalem med korn og røgelse for at ofre til Herren. De havde raget skægget af, revet flænger i tøjet og skåret sig i huden for at vise deres sorg over Jerusalems fald.

6. Da de nærmede sig Mitzpa, kom Ishmael dem grædende i møde og sagde: “Kom og se, hvad der er sket med Gedalja.”

7. Men så snart de var kommet ind i byen, begyndte Ishmael og hans mænd at slå dem ihjel og kaste ligene i et vandreservoir.

8. Ti af dem undgik døden ved at love at give ham deres forråd af hvede, byg, olivenolie og honning, som de havde skjult i nærheden af byen.

9. Det vandreservoir, som Ishmael kastede de 70 mænd ned i, havde kong Asa ladet bygge, dengang han befæstede Mitzpa i krigen mod kong Basha af Israel.

10. Ishmael tog så resten af byens indbyggere til fange, både kongens døtre og alle dem, som Nebuzaradan havde overladt i Gedaljas varetægt i Mitzpa, og flygtede til ammonitternes land.

11. Men da Johanan og de øvrige officerer hørte, hvad Ishmael havde gjort,

12. samlede de alle deres mænd og satte efter ham, og de indhentede ham ved dammen nær Gibeon.

13-14. Så snart Ishmaels fanger fra Mitzpa fik øje på Johanan og hans mænd, jublede de af glæde og sluttede sig til ham.

15. Ishmael undslap med nød og næppe sammen med otte af sine mænd og nåede i sikkerhed i Ammon.

16-17. Johanan og hans mænd tog nu alle dem, de havde befriet, soldater, kvinder, børn og hoffolk, og førte dem til landsbyen Gidrot-Kimham ved Betlehem. De havde nemlig planer om at tage til Egypten,

Læs fyldestgørende kapitel Jeremias 41