16. De vil råbe til folk: “Fjenden er nær!” De vil sige til Jerusalems indbyggere: “Fjenden kommer fra et fjernt land for at belejre Jerusalem og angribe alle Judas byer.
17. De vil sætte vagtposter hele vejen rundt om Jerusalem, så ingen kan gå ud eller ind.”“Det sker, fordi I har gjort oprør imod mig,” siger Herren.
18. “I må tage konsekvensen af jeres ondskab og synd. Det er en hård straf, men det er, hvad I fortjener. Smerten bliver ikke til at bære.”
19. Da udbrød jeg: “Jeg mærker allerede smerten i mit hjerte. Der raser en kamp i mit indre—og jeg kan ikke tie stille med det. Jeg kan allerede høre fjenden blæse til angreb, og skrigene fra kampen skærer mig i hjertet.
20. Ødelæggelsen ruller ind over landet og efterlader det i ruiner. På et øjeblik er alle vores hjem jævnet med jorden.
21. Hvor længe skal kampen rase? Hvor længe skal jeg høre på de frygtelige kampråb?”
22. Herren svarede: “Det sker, fordi mit folk har opført sig tåbeligt. De har vendt mig ryggen. De opfører sig som uartige børn, der ikke har andet i hovedet end at udtænke ondskabsfulde planer. De forstår ikke, hvad det vil sige at gøre det gode.”
23. Derefter så jeg hele landet for mit indre blik. Det var øde og tomt. Jeg så op mod himlen. Den var sort.
24. Jeg så mod bjergene og højene. De rystede og skælvede.
25. Der var ingen mennesker at se nogen steder, og fuglene var borte.
26. Det frugtbare land var forvandlet til en ødemark, og byerne lå i ruiner på grund af Herrens glødende vrede.
27. “Jeg gør landet øde—dog ikke helt,” siger Herren.
28. “Det er derfor, jorden sørger, og himlen er klædt i sort. Jeg har nu åbenbaret min plan, og min beslutning står fast, den er ikke til at ændre.”
29. Derefter så jeg for mig byernes indbyggere flygte i rædsel over larmen fra den fremstormende hær. Folk gemte sig i krattet og i bjergenes kløfter. Byerne lå øde og forladte.
30. Jerusalem, du er fortabt. Hvorfor klæder du dig ud i det fineste skrud, tager smykker på og maler dig med øjensminke? Det nytter ikke noget, for dine forbundsfæller foragter dig og ønsker kun at slå dig ihjel.
31. Jeg hører et hjerteskærende skrig som fra en kvinde, der føder for første gang. Det er Jerusalem, der skriger i sin nød, gisper efter vejret og trygler om nåde foran sine bødler.