18. “Ja, det var ham, der dikterede for mig, og jeg skrev det hele ned med blæk i denne bogrulle,” svarede Baruk.
19. “Du og Jeremias må hellere gå under jorden,” sagde embedsmændene til Baruk. “Fortæl ikke nogen, hvor I befinder jer.”
20. Derefter gemte embedsmændene bogrullen i sekretæren Elishamas kontor og gik til kongen for at fortælle ham det hele.
21. Kongen sendte straks Jehudi af sted for at hente bogrullen i Elishamas værelse, og Jehudi læste den op for kongen og hans hoffolk.
22. Kongen sad foran ildstedet i paladsets vintersal, for det var koldt i årets niende måned.
23. Hver gang Jehudi havde læst tre-fire spalter, skar kongen det læste stykke af rullen, og kastede det i ilden. Sådan blev han ved, indtil hele bogrullen var brændt.
24. Hverken kongen eller hans hoffolk viste nogen tegn på forfærdelse over budskaberne, og ingen af dem rev deres klæder itu i fortvivlelse.
25. Elnatan, Delaja og Gemarja bad kongen om endelig ikke at brænde bogrullen, men han hørte ikke på dem.
26. Derefter gav kongen en befaling til Jerahmeʼel, der var medlem af kongefamilien, samt Seraja, Azriels søn, og Shelemja, Abdeʼels søn, om at arrestere både mig og Baruk. Men Herren beskyttede os, så vi ikke blev opdaget.
27. Efter at kongen havde brændt bogrullen, sagde Herren til mig:
28. “Få fat i en ny bogrulle og sørg for at få skrevet alle de ord ned, der stod i den første bogrulle, som kongen brændte.
29. Og sig så til kongen: Herren siger: Du brændte bogrullen, fordi der stod, at den babyloniske konge skal ødelægge landet og gøre det folketomt.