Gamle Testamente

Nye Testamente

Jeremias 36:18-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

18. “Ja, det var ham, der dikterede for mig, og jeg skrev det hele ned med blæk i denne bogrulle,” svarede Baruk.

19. “Du og Jeremias må hellere gå under jorden,” sagde embedsmændene til Baruk. “Fortæl ikke nogen, hvor I befinder jer.”

20. Derefter gemte embedsmændene bogrullen i sekretæren Elishamas kontor og gik til kongen for at fortælle ham det hele.

21. Kongen sendte straks Jehudi af sted for at hente bogrullen i Elishamas værelse, og Jehudi læste den op for kongen og hans hoffolk.

22. Kongen sad foran ildstedet i paladsets vintersal, for det var koldt i årets niende måned.

23. Hver gang Jehudi havde læst tre-fire spalter, skar kongen det læste stykke af rullen, og kastede det i ilden. Sådan blev han ved, indtil hele bogrullen var brændt.

24. Hverken kongen eller hans hoffolk viste nogen tegn på forfærdelse over budskaberne, og ingen af dem rev deres klæder itu i fortvivlelse.

Læs fyldestgørende kapitel Jeremias 36