Gamle Testamente

Nye Testamente

Jeremias 34:9-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Aftalen var, at alle skulle frigive både deres mandlige og kvindelige slaver med den begrundelse, at ingen judæere burde være slaver for deres eget folk.

10. Både lederne og folk i almindelighed havde accepteret begrundelsen og frigivet deres slaver.

11. Men senere ændrede de mening og tog deres slaver tilbage.

12. Derfor gav Herren mig følgende budskab til dem:

13. “Herren, Israels Gud, siger: Jeg indgik en pagt med jeres forfædre, dengang jeg befriede dem fra fangenskabet i Egypten.

14. En af pagtens bestemmelser var, at enhver hebræer, der havde solgt sig selv som slave, skulle frigives efter seks års tjeneste. Men jeres forfædre overholdt ikke den bestemmelse.

15. For nylig kom I på bedre tanker og frigav jeres slaver, som I burde have gjort for længe siden. I indgik højt og helligt en pagt med hinanden om det her foran mit tempel.

16. Men derefter overtrådte I aftalen og vanærede mit navn ved at tage de mænd og kvinder tilbage, som I havde frigivet, og gøre dem til slaver igen.

17. Derfor, siger Herren, siden I ikke adlød mig og frigav jeres landsmænd, vil jeg “frigive” jer til at blive udryddet ved krig, hungersnød og epidemier. Jeg gør jer til et afskrækkende eksempel for resten af verden.

18. Fordi I overtrådte den pagt, som I højtideligt indgik i mit nærvær, vil jeg straffe jer. I vil lide samme skæbne som den kalv, I skar i to stykker, så I kunne gå mellem stykkerne, da I bekræftede pagtens ordlyd.

Læs fyldestgørende kapitel Jeremias 34