7. “Din fætter Hanamel, Shallums søn, er på vej for at bede dig om at købe den jord, han ejer i Anatot. Han vil gøre dig opmærksom på, at du har forkøbsret til jorden, fordi du er hans nærmeste slægtning.”
8. Det skete, som Herren havde sagt. Kort efter kom Hanamel og besøgte mig i den indre gård, hvor jeg sad i forvaring. “Køb min mark i Anatot i Benjamins land,” bad han. “Du har forkøbsret til den, fordi du er min nærmeste slægtning.” Da forstod jeg, at det var Herrens vilje, at jeg skulle købe den.
9. Derpå købte jeg marken for 200 gram sølv,
10. hvorefter jeg underskrev og forseglede skødet og afvejede sølvet i vidners nærværelse.
11. Derpå tog jeg det forseglede dokument med dets betingelser og klausuler tillige med den uforseglede kopi,
12-13. hvorefter jeg i Hanamels, vidnernes og de øvrige tilstedeværende judæeres påsyn overrakte dokumentet til Baruk, Nerijas søn, Mahsejas sønnesøn, idet jeg sagde:
14. “Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Tag dette forseglede dokument og kopien og læg dem i en lerkrukke, så de kan bevares for eftertiden.
15. Herren, Israels Gud, lover jer, at engang i fremtiden skal Judas folk igen eje jord i deres eget land, og de skal købe og sælge huse, vingårde og marker.”
16. Da jeg havde overrakt skøderne til Baruk, bad jeg følgende bøn: