Gamle Testamente

Nye Testamente

Jeremias 32:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Herren gav mig et nyt budskab om det fremtidige håb i kong Zidkija af Judas tiende regeringsår, der var Nebukadnezars attende regeringsår.

2. Den babyloniske hær var i færd med at belejre Jerusalem, og jeg var under husarrest i den kongelige gardes boligkompleks.

3. Kong Zidkija havde nemlig sat mig i forvaring, fordi jeg havde givet kongen følgende besked fra Herren: “Hør hvad Herren siger: Jeg overgiver denne by til den babyloniske konge, og han skal indtage den.

4. Det vil ikke lykkes dig at undslippe, men du vil blive ført frem for kongen,

5. som vil tage dig med til Babylon. Og der må du blive og udstå den straf, jeg har afmålt for dig. Hvis I kæmper mod babylonierne, vil det ikke gå jer godt.”

6. Først sagde Herren til mig:

7. “Din fætter Hanamel, Shallums søn, er på vej for at bede dig om at købe den jord, han ejer i Anatot. Han vil gøre dig opmærksom på, at du har forkøbsret til jorden, fordi du er hans nærmeste slægtning.”

Læs fyldestgørende kapitel Jeremias 32