4. Du faldne Israels jomfru, jeg rejser dig op, så du kan danse af glæde til tamburinens rytmer.
5. Du skal atter plante vingårde på Samarias bjerge og nyde frugten af dit arbejde.
6. Engang i fremtiden vil vagterne på Efraims bjerge råbe: ‘Kom, lad os tage op til Zion og tilbede Herren, vores Gud.’ ”
7. Hør, hvad Herren siger: “Syng af glæde over Israels folk, bryd ud i jubel over den ypperligste blandt nationerne. Lovpris mig og bed mig om at redde Israels rest.
8. Fra landet mod nord og fra jordens fjerneste afkroge samler jeg mit folk og fører dem hjem. Iblandt dem er der blinde og lamme, gravide og fødende kvinder. Det er en stor forsamling, der vender hjem.
9. De beder og græder af glæde, mens jeg fører dem hjem. Jeg bereder vejen for dem, så de ikke snubler, jeg sørger for frisk vand til dem på rejsen. Jeg er som en far for Israel, Efraim er min førstefødte søn.”
10. Hør Herrens ord, I fremmede nationer, råb det ud i fjerne lande. Herren, som engang adspredte Israel, vil samle sit folk og våge over dem, som en hyrde vogter sin hjord.
11. Han løskøber Israel og redder dem fra nationer, som er stærkere end dem.
12. De skal vende hjem til Zions bjerg, syngende og jublende over Herrens gode gaver: masser af korn, vin, oliven, får og kvæg. Deres land bliver som en frodig have, og deres ulykke er overstået.
13. Herren siger: “De unge piger vil danse af glæde og mændene slutte sig til dem, både gamle og unge. Jeg vender deres sorg til jubel, jeg trøster dem og giver dem ny livsglæde.
14. Jeg giver præsterne en overflod af ofre, ja, hele mit folk skal mættes med velsignelse.”
15. Herren talte igen til mig og sagde: “I Rama høres der skrig, jamren og højlydt gråd. Det er Rakel, der græder over sine børn. Hun vil ikke lade sig trøste, for børnene er borte.