6. Gift jer og få børn. Lad jeres sønner og døtre gifte sig, så de kan få børn og befolkningen vokse.
7. Arbejd for, at den by, I nu bor i, får fremgang, og bed Herren om at velsigne den, for når det går godt for den, går det også godt for jer.
8. Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Lad jer ikke narre af de profeter og åndemanere, der findes iblandt jer. Lyt ikke til deres drømme,
9. for de profeterer løgn i mit navn. Jeg har ikke talt til dem, siger Herren.
10. Sandheden er, at I skal blive i Babylonien i 70 år. Men derefter vil jeg opfylde mit løfte og føre jer hjem til jeres eget land.
11. For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb.
12. Når I beder til mig om hjælp, vil jeg høre jer,
13. når I søger efter mig, vil I finde mig. Ja, hvis I søger mig af hele jeres hjerte, vil I finde mig.
14. Jeg vender jeres skæbne, sætter jer fri og giver jer fremgang. Jeg samler jer fra de lande, jeg fordrev jer til, og fører jer hjem til jeres eget land.
15. Lad være med at tro på de profeter, I har hos jer i det fremmede. De lover jer en hurtig frihed,
16. men hør, hvad Herren siger angående kongen, der sidder på Davids trone, og alle dem, som stadig bor her i Jerusalem, og jeres slægtninge, som ikke blev bortført til Babylonien:
17. “Jeg sender krig, hungersnød og sygdom over dem, der bor i Jerusalem, så de bliver som uspiselige, rådne figner.
18. Ja, jeg vil straffe dem med krig, hungersnød og sygdom og sprede dem ud over hele jorden, så de bliver eksempler til skræk og advarsel for folkene i de lande, jeg fordriver dem til. Overalt vil de blive forbandet og hånet,
19. fordi de nægtede at lytte til mig, skønt jeg gang på gang talte til dem gennem mine profeter.
20. Derfor bør I høre efter og adlyde Herrens ord, alle I, som er i fangenskab i Babylonien.”
21. Herren, den Almægtige, Israels Gud, har også noget at sige om Ahab, søn af Kolaja, og Zidkija, søn af Maʼaseja, der begge profeterer løgne og påstår, at de taler på mine vegne: “Jeg udleverer dem til Nebukadnezar, så han kan henrette dem offentligt.