1. Det følgende budskab om Judas folk gav Herren mig i kong Jojakims, Josiasʼ søns, fjerde regeringsår, det år, hvor Nebukadnezar blev konge over Babylonien.
2-3. Først sagde jeg til Jerusalems indbyggere og hele Judas folk: “I 23 år, fra kong Josias af Judas 13. regeringsår og indtil nu, har Herren givet mig mange budskaber. Jeg har trofast forkyndt jer hans ord, men I har nægtet at adlyde ham.
4. Gang på gang har Herren sendt sine profeter til jer, men I har vendt det døve øre til.
5. Hver gang sagde Herren: Vend om fra jeres onde tanker og handlinger, så skal I få lov til at blive i det land, Herren gav jer, for at I altid skulle bo der.
6. Gør mig ikke vred ved at dyrke de afguder, I selv fremstiller. Men hvis I adlyder mig, vil det gå jer godt.”
7. Dernæst bragte jeg dem et nyt budskab fra Herren: “I har ikke villet adlyde mig og er blevet ved med at provokere mig med jeres afgudsdyrkelse. Derfor kan I takke jer selv for den straf, I får.
8. Jeg er Herren, den Almægtige, og fordi I ikke ville høre på mig,
9. vil jeg nu samle alle hærene fra nord under kong Nebukadnezar, som jeg har udvalgt til at være mit redskab. Han vil føre krig mod dette land og dets befolkning og de øvrige nationer omkring jer. Jeg vil slå hårdt ned på jer og lægge landet i ruiner i lang tid, så I bliver til hån og spot.
10. Jeg vil sørge for, at glæden forsvinder fra landet, at alle bryllupsfester ophører, at kværnen standser og husene ligger hen i mørke.
11. Hele landet kommer til at ligge brak som en ødemark, og Israel og nabofolkene skal være under babylonisk herredømme i 70 år.
12. Når de 70 år er gået, vil jeg straffe Babyloniens konge og hans folk for deres synd, så deres land bliver til ørken,