8. Mit folk raser imod mig som en løve i skoven. Derfor er jeg nødt til at vende dem ryggen.
9. Mit ejendomsfolk bliver hyæners bytte, gribbene flokkes om det. Lad fremmede folkeslag kaste sig over det for at få del i byttet.
10. Fremmede hære skal angribe min vingård. De tramper vinstokkene ned og raserer min ejendom.
11. Den bliver en ødemark, som ingen længere bryder sig om.
12. Over ørkenens nøgne høje kommer de fremmede hære myldrende. De hære jeg sender, hærger landet fra ende til anden, og ingen undslipper.
13. Mit folk såede hvede, men høster torne. De sled til ingen nytte og bliver skuffet over den manglende høst, for jeg vil straffe dem.
14. Men jeg har også et budskab vedrørende de onde nabofolk, der angriber det land, jeg gav mit folk: Ligesom jeg rykker judæerne op fra deres land, vil jeg også rykke nabofolkene op fra deres lande.
15. Men senere vil jeg være barmhjertig og føre dem tilbage til deres egne lande.
16. Hvis de derefter vil antage mig som deres Gud i stedet for Baʼal, skal de få en plads iblandt mit folk.
17. Men de folkeslag, der nægter at adlyde mig, udrydder jeg fuldstændigt,” siger Herren.