Gamle Testamente

Nye Testamente

Jeremias 11:9-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Derefter sagde Herren til mig: “Judas befolkning og Jerusalems indbyggere har gjort oprør imod mig.

10. De har genoptaget deres forfædres syndige skikke og vendt sig fra mig for at dyrke afguderne. Både Israels og Judas folk har brudt den pagt, jeg indgik med deres forfædre.

11. Derfor rammer jeg dem med en ulykke, de ikke kan undslippe. Og hvis de råber til mig om hjælp, vil jeg ikke høre deres bønner.

12. Så vil de råbe til deres afguder, som de ofrer til, men de kan ikke redde dem fra katastrofen.

13. Mit folk har lige så mange afguder, som der er byer i Juda, og altrene, hvor de ofrer til Baʼal, er så talrige som gaderne i Jerusalem.

14. Jeremias, du skal ikke gå i forbøn for sådan et folk! Du skal ikke trygle mig om at redde dem, for jeg vil ikke høre på dine bønner. Jeg vil ikke høre på dem, selv om de desperat råber til mig om hjælp.

15. Sig til dem: Hvad ret har I, mit elskede folk, til at være i mit tempel, når I har gjort så mange onde ting? Tror I, at jeres ofringer kan afværge dommen? Hvordan kan I fortsætte med jeres ondskab, mens I bringer jeres ofre?

16. Engang var du et dejligt oliventræ, der bar gode frugter. Men nu sætter jeg ild til dig, så alle dine grene bliver ødelagt.

Læs fyldestgørende kapitel Jeremias 11