4. Jeg indgik jo en pagt med jeres forfædre, da jeg førte dem ud af Egyptens smelteovn. Dengang sagde jeg udtrykkeligt, at hvis de ville adlyde mig og leve i overensstemmelse med pagtens ord, ville jeg antage dem som mit folk og være deres Gud
5. og opfylde det løfte, jeg gav til Abraham og hans efterkommere om et land, der ‘flyder med mælk og honning’, det land, som I nu bor i.”“Ja, Herre, det er sandt!” svarede jeg.
6. Da sagde Herren til mig: “Gå ud i Jerusalems gader og i Judas byer med følgende budskab: Husk på Herrens pagt og overhold dens betingelser.
7. Lige siden den dag, jeg førte jeres forfædre ud af Egypten, har jeg tidligt og silde tryglet mit folk om at adlyde mig.
8. Men de ville ikke. I stedet fulgte de gang på gang deres onde tilskyndelser. Derfor var jeg nødt til at straffe dem med den dom, som er konsekvensen af at bryde pagten.”
9. Derefter sagde Herren til mig: “Judas befolkning og Jerusalems indbyggere har gjort oprør imod mig.
10. De har genoptaget deres forfædres syndige skikke og vendt sig fra mig for at dyrke afguderne. Både Israels og Judas folk har brudt den pagt, jeg indgik med deres forfædre.
11. Derfor rammer jeg dem med en ulykke, de ikke kan undslippe. Og hvis de råber til mig om hjælp, vil jeg ikke høre deres bønner.
12. Så vil de råbe til deres afguder, som de ofrer til, men de kan ikke redde dem fra katastrofen.