2. Da skal Juda og Israel igen forenes og have fælles leder, og de skal vokse til en stærk nation. Jizreʼel-dagen bliver en stor dag!
3. Da skal de kalde hinanden: ‘Guds folk’ og ‘De benådede.’ ”
4. Herren siger: “Åh, mine børn, prøv at overtale jeres mor, for hun er ikke længere min hustru, og jeg er ikke hendes mand. Bønfald hende om at vende ansigtet bort fra sine elskere og skubbe dem væk fra sit bryst.
5. Hvis hun ikke holder op med sin afgudsdyrkelse, flår jeg tøjet af hende, så hun står lige så nøgen som den dag, hun blev født. Jeg gør hende til en ødemark, et udtørret land, så hun dør af tørst.
6. Jeg vil ikke være barmhjertig mod hendes børn, for det er uægte børn.
7. Hun har været mig utro med afguderne og opført sig skændigt, for hun sagde: ‘Jeg holder mig til mine elskere, for de giver mig regn og korn, uld og hør, olie og vin.’
8. Derfor laver jeg afspærringer af tjørnekrat og mure, så hun ikke kan finde vej.
9. Hun vil prøve at nå frem til sine elskere, men det kan hun ikke. Hun vil lede efter dem, men kan ikke finde dem. Så vil hun sige: ‘Jeg kan lige så godt vende tilbage til min mand. Hos ham havde jeg det bedre, end jeg har det her.’
10. Hun forstod ikke, at det var mig, der gav hende korn, vin og olie, ja, endog det guld og sølv, som hun brugte til sin afgudsdyrkelse.
11. Men nu tilbageholder jeg mit korn og min vin og giver hende ikke længere uld og hør til at væve tøj af.