Gamle Testamente

Nye Testamente

Hoseas 2:16-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16. Men jeg vil prøve at vinde hende tilbage. Jeg vil føre hende afsides og tale kærligt til hende.

17. Jeg vil give hende vingårdene tilbage og forvandle hendes katastrofe til nyt håb. Da vil hun igen blive lige så hengiven overfor mig, som hun var i sin ungdomstid, da jeg førte hende ud af Egyptens land.

18. Til den tid vil hun give sig selv til mig, hendes mand, og ikke til Baʼal.

19. Jeg vil sørge for, at hun aldrig mere vil nævne afgudernes navne.

20. Til den tid slutter jeg en pagt med de vilde dyr, fuglene og jordens kryb, så de ikke gør Israels folk noget ondt. Jeg tilintetgør alle våben i landet, så mit folk kan bo i tryghed.

21. Jeg lover dig troskab for evigt, mit folk. Jeg vil altid behandle dig retfærdigt og vise dig omsorg og kærlighed.

22. Jeg lover dig ubrydeligt troskab. Du skal tilhøre mig alene og lære mig at kende som din herre og Gud.

23. Til den tid vil jeg befale himlen at bønhøre jorden og give den regn.

24. Og jorden vil producere korn, vindruer og oliven. Da begynder Jizreʼel-dagen,

25. for jeg vil plante israelitterne i landet, og de skal tilhøre mig. Da vil jeg vise nåde mod Nådesløs, og sige til Ikke-Mit-Folk: ‘Du er mit folk!’ Og folket vil svare: ‘Du er vores Gud!’ ”

Læs fyldestgørende kapitel Hoseas 2