Gamle Testamente

Nye Testamente

Hoseas 13:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Tidligere var det sådan, at når Efraims stamme talte, rystede folk af skræk, for hele Israel så op til dem. Men de syndede ved at dyrke Baʼal og dødsdømte derved sig selv.

2. Og de synder stadig. De har masser af sølvsmede, der har travlt med at støbe afguder. De tilbeder guder, som de selv har lavet. Man siger om dem, der ofrer til afguderne, at de kysser kalve.

3. Men de vil forsvinde som morgentågen, fordampe som duggen. De er som avner, vinden blæser bort fra tærskepladsen, de forsvinder som røgen fra et bål.

4. Herren siger: “Jeg er Herren, din Gud, som skabte himlen og dannede jorden. Jeg anbragte stjernerne på himlen, men ikke for at du skulle tilbede dem. Jeg er den, som førte dig ud af Egypten. Dengang kendte I ikke andre guder, og der findes ingen anden, der kan redde jer.

5. Jeg tog mig af jer i ørkenen, i det golde og tørre land.

Læs fyldestgørende kapitel Hoseas 13