1. Da Israel var barn, elskede jeg ham. Jeg kaldte min søn ud af Egypten.
2. Men jo mere der derefter blev kaldt på dem, jo længere gik de væk fra mig. De ofrede til Baʼal og brændte røgelse for afguderne.
3. Jeg lærte Israel at gå og tog ham op i mine arme. Men han forstod ikke, at det var mig, som hjalp ham.
4. Jeg styrede ham med min kærligheds tømme. Jeg tog bidslet ud af munden på ham. Jeg bøjede mig ned for at give ham mad.
5. Mit folk bliver sendt tilbage til fangenskabet, de bliver underlagt Assyriens konge, for de vil ikke vende om til mig.
6. Krigen vil hærge i deres byer og gøre ende på deres hovmod. Det er ude med dem på grund af deres ondskab.