Gamle Testamente

Nye Testamente

Haggaj 2:11-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. “Stil præsterne følgende spørgsmål:

12. Hvis en af jer bærer et stykke helligt offerkød i sin kappe, og kappen kommer i berøring med brød eller kød, vin eller olie eller anden mad, bliver de andre ting så hellige?” Da Haggaj stillede dem det spørgsmål, svarede præsterne: “Nej!”

13. Haggaj fortsatte: “Hvis en person er blevet uren ved at røre et lig, betyder det så, at det, han kommer i berøring med, også bliver urent?” Hertil svarede præsterne: “Ja!”

14. Derefter sagde Haggaj: “Herren siger: Sådan var det også med jer, mit folk. I var urene i jeres forhold til mig. Derfor lykkedes jeres arbejde ikke, og jeres ofringer kunne jeg ikke acceptere.

15. Tænk over, hvordan det gik jer, før I begyndte genopbygningen af templet.

16. Dengang høstede I kun halvt så meget korn, som I havde regnet med, og fik kun 20 ankre vin, hvor I havde forventet 50.

17. Jeg ødelagde jeres afgrøder med skimmel, meldug og hagl, og alligevel vendte I jer ikke til mig.

18-19. Men læg mærke til, hvordan det går jer fra i dag, den 24. dag i den niende måned. I dag er templets fundament færdigt, og fra i dag vil jeg velsigne jer. Selvom I endnu ikke har tilsået jeres marker, og selvom vinstokkene, figentræerne, granatæbletræerne og oliventræerne endnu ikke bærer frugt, så vil jeg fra i dag velsigne jer!”

20. Samme dag fik Haggaj endnu et budskab fra Herren

21. til Zerubbabel. Budskabet lød: “Jeg ryster himlen og jorden,

22. jeg afsætter konger, tilintetgør stormagter og vælter deres stridsvogne. Heste og ryttere styrter, og hærene slår hinanden ihjel.

23. Til den tid vil jeg give min tjener Zerubbabel den samme autoritet, som jeg har, for han er min udvalgte tjener,” siger Herren den Almægtige.

Læs fyldestgørende kapitel Haggaj 2