8. Var det floden, du var ude efter, Herre,da du standsede dens løb?Var det havet, du var vred på, da du skilte vandene ad,og reddede os med dine heste og stridsvogne?
9. Du blottede din bue,skød dine lyn mod det fastsatte mål,lod tordenskyller lave kløfter i jorden.
10. Bjergene så dig og vred sig i panik,et skybrud passerede forbi.Havdybet råbte i rædselog rakte fortvivlet hænderne i vejret.
11. Solen og månen stod stille i deres baner,overvældet af dine lynglimtog lyset fra dine glinsende spyd.
12. I vrede trampede du på jorden,du trådte på alle dine fjender.
13. Du drog ud for at frelse dit folk,for at redde din udvalgte tjener.Du knuste ondskabens herreog tilintetgjorde hele hans hær.
14. Fjendernes hær stormede fremog frydede sig over det lette bytte.Men du sendte dine pile imod demog gennemborede deres hoveder.
15. Du brugte vandmasserne som dine stridsvogneog tilintetgjorde fjenden i et frådende hav.
16. Da jeg hørte om det, bankede mit hjerte vildt,mine læber skælvede,mine ben gav efter under mig,mine skridt vaklede.Jeg ser frem til den dag,da du vil straffe dem, der angriber os.