Gamle Testamente

Nye Testamente

Habakkuk 1:5-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Herren svarede mig:“I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.I vil blive forbavsede og stumme af undren.For jeg gør noget i jeres samtid,som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.

6. Jeg vil sende kaldæerne imod jer,et hidsigt og hensynsløst folk.De strejfer omkring over hele jordenog erobrer fremmede byer og lande.

7. De er grusomme og frygtindgydendeog gør lige, hvad der passer dem.

8. Deres heste er hurtigere end leoparder,de kommer farende som ulve i tusmørket.Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,de styrtdykker som ørne over deres bytte.

9. Alle er de opsat på voldmed beslutsomhed malet i ansigtet.De tager fanger i massevis,talløse som havets sand.

10. De håner kongerog spotter fyrster.De ler ad deres fæstningsværkerog løber dem over ende med lethed.

11. De farer frem som et stormvejrog fortsætter videre på deres vej.Men de gør deres egen styrke til deres gud,og det er deres største synd.”

12. Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.Du kan da ikke udrydde dit eget folk?Du vil bruge vores fjender til at straffe os,men du er stadig vores redning.

13. Du er jo en hellig Gud,som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.Hvordan kan du tillade, at gudløse menneskertilintetgør dem, som er bedre end dem selv?

14. Vi bliver som havets fisk,som krybdyr uden en anfører.

15. Fjenden vil fiske os op med krogeeller fange os i deres vod.Når de har fået en stor fangst,vil de juble over deres bedrift.

16. De tilbeder deres vodog ofrer røgelse til deres net,for det er deres net, som har gjort dem rigeog givet dem velstand i overflod.

17. Herre, hvor længe får de lov at fiske?Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?

Læs fyldestgørende kapitel Habakkuk 1