Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezra 4:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Da Judas og Benjamins fjender fik at vide, at judæerne var kommet tilbage og var begyndt at genopbygge templet,

2. henvendte de sig til Zerubbabel og de øvrige ledere. “Lad os hjælpe til,” sagde de, “for vi vil også gerne dyrke jeres Gud. Vi har ofret til ham, lige siden kong Esar-Haddon af Assyrien førte os hertil.”

3. Men Zerubbabel, Jeshua og de øvrige ledere svarede: “Nej, I kan ikke være med til at bygge vores Guds tempel. Vi må selv bygge templet for Herren, Israels Gud, sådan som kong Kyros har befalet.”

4. Så forsøgte de tilflyttede fremmede at skræmme dem til at standse arbejdet.

5. De gav penge til nogle ledere, som skulle modarbejde byggeplanerne. Sådan fortsatte det i hele perserkongen Kyrosʼ regeringstid og senere, mens kong Dareios regerede.

6. Da Xerxes blev konge over Persien, skrev Judas og Jerusalems fjender et klagebrev imod Jerusalems genopbygning, som de sendte til kongen.

Læs fyldestgørende kapitel Ezra 4